Christian Langballe om kønsneutrale daginstitutioner
Senest opdateret: 31 oktober 2012 Skrevet af Christian Langballe
Et nyt og skræmmende fænomen er begyndt at snige sig ind i den danske debat. Et fænomen som berører nogle af de mest uskyldige borgere i dette land. Jeg taler naturligvis om de såkaldte kønsneutrale børnehaver. Ideen går angiveligt ud på, at børn skal have frihed til at udvikle deres kønsidentitet uden at blive påduttet normer fra omgivelserne. Så man må ikke sige han og hun i den slags institutioner. Man skal sige "hen".
Oh hvor er det da bare komplet idiotisk. Hvis mit barns børnehave fik den flippede ide, ville jeg flippe råddent skråt. Hvis de historier, man hører, er rigtige (indrømmet jeg har ikke researchet det særligt grundigt), så anser jeg kønsneutral omgangstone i børnehaven som et overgreb. Ganske enkelt. Jeg er absolut ikke tilhænger af, at børn skal tvinges ind i en bestemt kønskonvention. På ingen måde. Drenge, der har lyst til at få neglelak og prinsessekjole på, skal bare slå sig løs. Piger, som hellere vil lege røvere og soldater end rede hår på Barbie, skal bare kaste sig rundt i mudderet. Men de skal fandme bare ikke kaldes "hen". Det må da være den sikre vej til at kønsforvirre dem.
Ideen med at løse en (fiktiv) problematik ved at ændre sproget finder jeg ærlig talt ret usympatisk. Det svarer lidt til at lukke øjnene, holde sig for ørerne og råbe "LALALALALA", hvis der er noget ude i verden, man ikke bryder sig om. Hvis man vil rokke ved kønskonventioner, må man da arbejde med at give børnene oplevelser, som tiltaler begge køn. Man kan vel også sagtens arbejde pædagogisk med at nedbryde kønsstereotyper uden at fratage børnene en central del af deres identitetsdannelse? Samfundet uden for børnehaven opererer altså med kønsspecifikke kategorier. De forsvinder ikke fordi en flok flippede (men utvivlsomt velmenende) voksne, bruger et sprog, som kun kan tjene til at øge forvirringen for børnene, når de går uden for lågen til legepladsen.
Så med mindre man er så afgrundsdyb naiv, at man tror, man kan skærme sit barn fra fjernsyn, computer, internet, skole, bladene i børnehøjde i kiosken og så videre, så skriger hele øvelsen jo til himlen. Og jo - jeg ved da godt, at tilhængere af fjolleriet vil indvende, at når barnet har "dannet sin kønsidentitet" så behøver man ikke længere sige "hen". Jeg forudser nu bare nogle ganske komisk konstruerede svar på børnenes naturlige spørgsmål om, hvad Lasse har mellem benene, og hvorfor Lise ikke har en magen til. Et kønsneutralt svar på det spørgsmål gad jeg egentlig gerne høre.
Pyha.
Christian Langballe
