Christian Langballe om den måske kommende offentlighedslov
Skrevet af Christian Langballe
Jeg ved godt, at det var en Socialdemokrat, som gjorde udsagnet "man har et standpunkt til man tager et nyt" berømt. Gode gamle Jens Otto K. Men mon ikke selv han ville finde det en anelse hyklerisk, at den offentlighedslov, som den daværende opposition hylede op over, nu med ubetydelige ændringer er blevet fremsat igen - nu hvor ministertaburetterne klistrer til nogle andre røvballer end for halvandet år siden?
Enhedslistens Pernille Skipper har været ude med riven, da det stod klart, at flere af de væsentlige afsløringer i de politiske cirkler, der har været de senere år - med Helle T's skattesag som den mest spektakulære sag - sikkert ikke ville have været blevet afsløret, hvis den foreslåede offentlighedslov var gennemført.
Morten Bødskov forklarede forleden det (måske) kommende blackout i aktindsigten i ministerbetjeningen fra råd og styrelser som nødvendigt manøvrerum for det politiske arbejde. Nu findes begrebet, jeg om et øjeblik vil bruge, desværre ikke på dansk - men jeg indfører det nu alligevel her - Det er en omgang tyrelort!!! For halvandet år siden kunne åbenhed ikke være et problem for den demokratiske proces - nu er det pludseligt manøvrerum, der mangler?
Manøvrerum til hvad? Til ikke at blive fanget med fingrene i kagedåsen? Til at udøve politisk pression på medarbejdere i SKAT? Til at fortie udleveringer af krigsfanger til tortur i Afghanistan og Irak? Til at lægge låg på vennetjenester i Soc Dem? Jeg kan fandme komme på mange ideer til, hvad mindre offentlighed på Christiansborg kan betyde. Når man er minister, så har man i embeds medfør ikke en skid krav på at holde sine gøremål hemmelige. På ingen måde. Vælgerne skal til hver en tid vide, hvad der foregår, så de på et informeret grundlag kan kyle brådne kar på porten til næstkommende valg. Jeg ved godt, at ministre ikke nødvendigvis er valgte. Men de som udnævner ministrene er - og de kan stilles til regnskab.
Der findes mange trælse journalister. Også journalister som man bestemt ikke har trang til at finde i færd med at rode ens skraldespand igennem. Men de er nødvendige. Og deres utrættelige trang til at bore i politikernes gøren og laden er vores garanti for, at magtfuldkommenheden ikke tager overhånd. Jeg håber Pernille Skipper får sat en kæp i hjulet på den nye offentlighedslov, inden den lukker af for nysgerrige blikke og beskytter dem, som har magten over os alle. Det må ikke ske.
Christian Langballe
Kommentarer
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.