Sep
12
2012

Christian Langballe om Simon Emil Ammitzbøll

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Skrmbillede 2012-09-12_kl._19.17.27

Facebook - O - sfæren syder idag af harme over nogle udtalelser, som Simon Emil Ammitzbøll kommer med i et tv-program, hvor han i en samtale med den langtidsledige Mette får sagt, at han finder det klogt, at hun er blevet steriliseret - efter at have fået 3 børn - så hun i hvert fald ikke forkludrer sine chancer på arbejdsmarkedet endnu mere ved at få flere  unger. Mand dog. Jeg fattes ord (nej selvfølgelig gør jeg ikke det)

 Tænk sig, at Simon Emil engang var en respektabel radikal deltager i FC-Zulu? Kejtet ja, men alligevel med ordet i sin magt. Jeg har mange gange under forskellige debatter i fjernsynet, hvor Simon Emil deltog. tænkt, hold da op den lille slikhårede fyr er skarp. Så var det jo, at han viste sit sande vendekåbe ansigt og hoppede med Anders Samuelsen på Liberal Alliance-galejen. Ohh hvor har jeg ærget mig over det. Tænk sig at have så meget integritet og så ofre det på Samuelsens ultraliberalistiske alter. Det er næsten synd.

Alligevel så havde Simon Emil nok et gran af like-ability tilbage hos mig - lige indtil idag. På Jyllandspostens hjemmeside (jeg linker for en sjælden gangs skyld til sprøjten) kan man se det pågældende indslag. Ikke nok med at Simon Emil får fyret af, at Mette naturligvis må få alle de unger hun vil, så længe han ikke skal finansiere hendes (og deres) liv, kan selvfølgelig tilskrives han liberale sindelag. Alligevel må man sige, at jeg mister al respekt for ham, da han ivrigt bifalder Mettes beslutning om at lade sig sterilisere. Simon Emil siger "Det er klogt at du har steriliseret dig, fordi ellers kan det jo blive helt uoverskueligt!" WHAT??? Bedrager mine ører mig? Simon Emil - du balancerer på kanten af afgrundens rand med den udtalelse. Følgen af det bliver, at alle fattige bør steriliseres - så de ikke får snottede unger, som samfundet skal brødføde. Og når vi nu er igang med at skille nogle ud fra andre, så kan man jo risikere at turen kommer til de rødhårede eller de homoseksuelle....Oh nej, naturligvis vil ingen i Simon Emils univers nogensinde ende i den slags stads. Nej nej. 

Det allerværste ved Simon Emils medvirken i programmet er imidlertid ikke overnævnte klaphatreplik. Nej den kommer tilsidst, hvor Simon Emil undrer sig over, at Mette synes, hans udtalelse er helt ude i hampen, og at hans holdninger er umenneskelige. Netop der kommer han med det dårligste argument over dem alle. "Jeg tror, at når Mette siger, at mine holdninger er umenneskelige, så er det bare fordi, hun er løbet tør for argumenter!" Oh boy! Det svarer til at forsøge at stoppe en diskussion, man er ved at tabe, med replikken: "Hold nu op - du ved jeg har ret!" Jeg har tidligere prist Simon Emils retoriske evner, men det der! Det er sgu pinligt. 

Christian Langballe

Billedet er et screendump fra Jyllandspostens hjemmeside.

 

 

 

 

Kommentarer  

 
0 #1 Asger 14.-09.-2012 19:18
Kunne det tænkes, at han måske tænkte på Mette selv, da han sagde ordene: "Det er klogt at du har steriliseret dig, fordi ellers kan det jo blive helt uoverskueligt!"?

Hun har åbenbart ikke kunnet få præventionen på plads og har derfor fået tre børn, som hun jo tydeligvis synes , er nok at passe i den situation, hun er i. Hun siger så, at det jo også er derfor hun har ladet sig sterilisere (for ikke at få flere børn, forstås, og netop ikke på grund af et eller andet totalitært bud fra det onde jobcenter eller noget i den stil). Hvad skulle SEA have sagt til hende? "Aha"? "Nå"? "Nej, det er da forfærdeligt, at nogen er nødt til at lade sig sterilisere i dagens Danmark!" eller hvad?

Hvad ville du have sagt til hendes udsagn? SEA anerkendte, at hendes tilgang var en god måde at løse et "problem", som hun ellers havde svært ved at styre. Det er da en ros.
Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.