Nov
27
2013

Christian Langballe om forfattere

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Svend Age_Madsen

Jeg kender faktisk et par forfattere sådan helt personligt. I know, det giver street cred - især når man er dansklærer. Der er noget helt specielt romantisk over det at være forfatter. Jeg beundrer virkelig de, som vedholdende og målrettet sidder ved tasterne og frembringer en roman. Faktisk drømmer jeg ofte selv om at blive forfatter. Jeg gad godt være en eksponent for min generation. Hmmm???

Det er skam ikke fordi, jeg ikke har prøvet. Der ligger adskillige indledninger på store epos'er i min skrivebordsskuffe. De strander bare altid i manglen på tid. Yeah right - det siger de allesammen. Men seriøst. Noget som virker som en god ide, smuldrer mellem hænderne på en, når man pludselig har været væk fra det i 3 uger, fordi man har haft travlt med at være far og lærer. De ting er jo trods alt de vigtigste og må komme i første række. Så må drømmen om at skrive sin generations store danske roman vige. Der skal jo købes ind og datteren skal til ballet. 

Idag har jeg i embeds medfør haft fornøjelsen af at overvære et foredrag med Svend Åge Madsen. Se han er sgu en af de store i sin generation. Bagefter var jeg med til at spise frokost med ham på lærerværelset. Jeg var næsten starstruck. Men også kun næsten. Da jeg spurgte til han arbejdsmetode, fortalte han, at han arbejdede intensivt 6 timer om dagen, når han gik fra researchfasen og ind i skrivefasen. Og det var altså uden hviledage. Den arbejdsform vil sgu være svær at kombinere med faderrollen og et fuldtidsarbejde som gymnasielærer. 

Forfattere må være gjort af et andet stof end stof. For selvom jeg ganske ofte arbejder mere end 6 intensive timer om dagen (nærmest hver dag), så er mit arbejde jo styret af udefrakommende kræfter. Det er jo mit skema, fagenes læreplaner, ledelsens planlægning og mange andre faktorer, der styrer mit arbejde.

Hvis jeg sad derhjemme med skrivemaskinen og en stak blanke papirer, ville overspringshandlingerne stå i kø. Derfor beundrer jeg forfattere for deres evne til at få¨det gjort. Så enkelt kan det vel siges. 

Jeg kan også godt finde på at beundre lyrikere. For eksempel er det sgu meget cool, at en 18 årig lyriker ved sin blotte tilstedeværelse kan få indført flyveforbud og en jernring med 3 tjek-points med bevæbnede politibetjente omkring en skole i Vollsmose i Odense. Hatten af for Yahya H. Og for Svend Åge Madsen for den sags skyld - selv om han vist aldrig har afstedkommet flyveforbud nogen steder.

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.