Sep
24
2013

Christian Langballe om jul i utide

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 julemand

Jeg vil forsøge at komme detailhandlen i forkøbet i år og komme med en rant om den pest, det er, at butikkerne allerede i slutningen af september begynder at reklamere for julerelaterede genstande. SÅ STOP DET DA! For fanden. Selv om jeg er mere inklineret mod tilbedelsen af flyvende spaghettimonstre end en rebelsk tømrersvend fra Nazareth, så nyder jeg skam julen ligesom de fleste andre danskere.

Imidlertid er jeg i den grad blevet ramt af en stigende irritation over detailhandlens komplet åndsvage idé om, at den der kommer først med julereklamerne vinder. Nej I gør ej. Jeg vil da ikke afvise, at de har en statistik, der viser, at de første på juleræset sælger mest. I så fald må ussel mammon sgu vige for almindelig anstændig respekt for folks kvalmegrænse.

Jeg er overbevist om, at flertallet i landet har samme indstilling som jeg. Faktisk har jeg aldrig mødt nogen, som med et straight face erklærede, at de skam så frem til de første julereklamer i slutningen af september. At de skam elskede nisselandskaber og glitrende rød/grønne farver overalt fra midten af oktober. De findes givetvis derude. Der er jo altid et indslag i regionalprogrammerne om helårsnissetosser, når de nyhedsudpinte udkantdanmarksstationer skal fylde sendefladen midt i december.

Nu hvor vores generelt uduelige regering skamløst kaster arvesølvet i smeltediglen, kunne man måske ønske sig, at de en enkelt gang gjorde sig nyttige og forbød fucking julereklamer før december. Ja jeg ved godt, at jeg dybest set modsiger mig selv. Jeg som i tide og utide forsvarer ytringsfriheden. Men dette tjener et højere formål. Nej naturligvis ikke et guddommeligt et af slagsen men nærmere en form for beskyttelse af den danske forbruger mod juleoverkill-induceret glitterkvalme. Jeg er overbevist om, at julesalget ville være ligeså ekstravagant, selvom butikkerne kun reklamerede for deres shit i december måned. 

På den anden side kan det være, at de stadig tidligere julereklamer har en cyklisk natur. Forstået på den måde at hvis vi venter længe nok, så bliver de stadig tidligere reklamer så tidlige, at de faktisk begynder i december - altså så bare for julen året efter. Se det ville da være mageløst.

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.