Sep
12
2013

Christian Langballe om hipstere

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 hipster fucks

Jeg hører nok til den generation, der rent faktisk var hipstere, før det blev hipt at være hipster. Vi gik skam i krøllede skovmandsskjorter (med vilje) og bevidst slidte jeans. Vi anlagde skæg - selv om vores hårvækst i ansigtet mere lignede en hvedemark i nærheden af Silkeborg (gold og pletvis ubegroet). Det eneste, vi ikke gik med, var fedorahatte. En beklædningsgenstand som man skal være sej i samme kategori som Frank Sinatra for at kunne bære. Vi var protohipsterne.

Så skete der det, at markedet er blevet overrendt at hipster-wannabees. Jeps dem med fedorahatte. Og nej. Et spædt overskæg, en fedora og en halvfærdig uddannelse som eventkoordinator gør dig ikke nødvendigvis til et kulturelt orakel. Men på den anden side så dømmer jeg jo ikke folk for deres indsats. Man kan da godt få points for indsats.

For tiden fylder hipstere utroligt meget i mediebilledet. Mandlige fotomodeller med imponerende skæg reklamerer for helt almindelige mainstream ting. Ikke bare for koncerter med worldmusic-orkestre, som ingen har hørt om, men som alle i hipstermiljøet bare skal høre - for at have været der naturligvis, eller for obskure kaffebarer (hvilket bestemt kan være dejlige steder). På musikscenen er hipsteren utroligt velrepræsenteret. I foråret var jeg med til at dække SPOT-festivalen i Århus. En del af festivalen foregår på Godsbanen. Et sted i Århus som både under festivalen men så sandelig også til daglig er jagtmark for mangen en hipster. 

Man må endelig ikke forveksle hipstere med hippier. Hippier er uskyldige og troskyldige væsner. Der er ingen blatant selviscenesættelse skabt i dem. Hipsteren er ikke nødvendigvis et ondsindet individ, men trangen til selviscenesættelse er en væsentlig del af hipsterens persona. 

Det er lidt sjovt, at de fleste hipstere har travlt med forsikre verden om at deres stil, deres måde at tale på, deres trang til at delagtiggøre verden i nichepræget musik dybest set er en ironisk distance til verden, livet og samfundet. For jeg tænker, at det må være lidt anstrengende at være ironisk hele tiden. Altså sådan hele tiden - 24/7 - 365 dage om året. Men det kan selvfølgelig være, at når en hipster kommer hjem, så hopper han i et par udtrådte H2O-badesandaler, et par grå/hvide tennissokker og et par gråmelerede joggingbukser fra Føtex og smækker benene op til Vild med Dans. Who knows?

Christian Langballe - en mega ironisk hipsterhippie.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.