Sep
08
2013

Christian Langballe om tribaltatoveringer

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 tribal

Jeg ved godt, at jeg med dette indlæg risikerer at fornærme en gruppe mennesker (eller rettere Neanderthalere), som nok ikke vil se med milde øjne på, at en langhåret hippie gør nar af dem. Alligevel må jeg i folkeoplysningens hellige og nødvendige navn beskrive en problemstilling omkring de for nogle år siden så populære tribaltatoveringer.

For de blandt mine læsere, som måske ikke ved hvad en tribaltatovering er, så kan jeg oplyse om, at det er de der indviklede mønstre, der lidt ligner stiliseret pigtråd, som ofte meget muskuløse mænd har op og ned ad armene. Nogle har dem endda i ansigtet - lidt som Maorierne fra New Zealand. Det skal altså forestille stamme (tribal) agtige kropsudsmykninger. 

Jeg har faktisk ikke noget imod tatoveringer som sådan. Jeg kender flere, som har utroligt smukke tatoveringer på kroppen. Så mit ærinde her er ikke en kritik af tatoveringer generelt. Grunden til at jeg skriver dette er, at jeg i sommer med mine egne øjne så, hvad der sker, når en tydeligvis tidligere skarpskåren mandsperson med voldsomme tribaltatoveringer op af armene og henover skuldrene ikke længere er så skarpskåren. Altså hvor fesent det kommer til at se ud, når man lader stå til og lader kroppen forfalde. Tribaltatoveringer, der ikke længere er pumpet op af svulmende muskler, kommer til at se ret så slatne ud, når musklerne afløses af mormorarme og ludende spinkle skuldre. 

Istedet for et skrækindjagende tough guy look får vedkommende et lettere desperat min-ungdom-ligger-bag-mig-og-babybleer-og-manglende-nattesøvn-har-lagt-beslag-på-al -min-vågne-tid-og-mine-tribaltattoveringer-og-min-übermaskuline-grænsende-til-det-komiske-tough-guy-attitude-er-taget-som-gidsel. 

Nu kunne det måske lyde som om, jeg synes at folk skulle blæse på familieliv og bleskift og i stedet bruge tiden i et fitnesscenter. Imidlertid kunne intet ligge mig fjernere. Jeg tænker mere på, at folk måske skulle overveje fremtidens strabadser, inden de lægger sig under nålen. Eller måske bare overveje muligheden for at tyngdekraften opdager dem på et tidspunkt. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på hvor cool tribaltatoveringer kommer til at være, når man engang sidder og fletter peddigrør på plejehjemmet om 50 år???

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.