Aug
25
2013

Christian Langballe om paranoia

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 bigbrother

Jo du skal være paranoid. For der er jo nogen efter dig. De ser, hvad du laver på internettet. Hvem du emailer med. Hvilke hjemmesider du besøger - både de sjove kattevideoer og de skumle sider, der indeholder de billeder, der ligger i "mappen skatteoplysninger 2005 - kedeligt" på din computer. De ved, hvad du kan lide. De ved, hvor du færdes. Det er hårdtpumpede agenter med dræberoverskæg, der ved det.

Snowden har afsløret det for os. I denne uge kunne den danske presse fortælle om en ung mand, der var blevet nægtet indrejse i USA, fordi hans telefonnummer tidligere havde tilhørt en person, som PET havde haft i søgelyset pga. terror. Det ved amerikanerne. Ikke nødvendigvis fordi PET har fortalt dem det. Det har de sikkert. Men amerikanerne vidste det sikkert i forvejen. Det aflytter jo os alle. 

Alle de, der har gået og troet, at nogen var efter dem, havde ret. Det er skræmmende. Information havde forleden en artikel om Laura Poitras og Glenn Greenwald, de to journalister, der fik kontakten med Snowden, som fortalte en rystende historie om, hvordan deres rettigheder gang på gang blev overtrådt, når de skulle rejse til og fra USA. TImelange forhør i lufthavnenes transitområder, som teknisk set er internationalt territorium, hvorfor forfatningens beskyttelse ikke gælder (i følge de mange efterretningstjenester, der har chikaneret de to journalister. (Læs hele beretningen her)

Hele affæren med Snowden har vist, at efterretningstjenesterne i de vestlige demokratier, har vokset sig så store, at de ikke længere kan siges at være underlagt en reel demokratisk kontrol. Overvågningen af fjenden, har altid været en del af staternes sikkerhedsapparat. Det kan såmænd også godt være, at overvågning af vennerne ligeledes er en del af gamet. Men det Snowden har afsløret, er jo ikke en målrettet overvågning af specifikke trusler, men en altfavnende overvågning, som berører både du og jeg. 

Nogle trækker på skuldrene og siger: "jeg har ikke noget at skjule." Men eksemplet med den unge dansker, hvis telefonnummer var på en terrorliste, er ufatteligt skræmmende. For han har ingen muligheder for at rense sig. Jo vist er det da ikke en livsnødvendighed for en dansker at kunne rejse til USA. Spørgsmålet er bare, hvad bliver det næste? Alle mennesker har vel nogle ting, de ikke ønsker andre skal vide. Det kunne være mappen med "skatteoplysninger 2005 - kedeligt". For hvem siger, at en persons private færden på nettet ikke pludselig finder vej til vedkommendes arbejdsgiver? 

En anden og endnu mere skræmmende problemstilling ved den voldsomme overvågning er folkets mulighed for at modsætte sig staten, hvis den på et tidspunkt skulle blive tyrannisk. Hvis Staten ved alt, hvad du laver, tænker, kommunikerer med ligesindede, så er dens muligheder for undertrykkelse forøgede. Det lyder naturligvis paranoidt og nærmest Orwellsk. Men man bliver nødt til at huske på, at demokrati ikke på nogen måde er en given og statisk tilstand for et samfund. Alle samfund kan skride tilbage til et tyrannisk stade, hvis befolkningerne tillader det. Og den tilladelse kan sagtens være i form af apati og mangel på handling og protest, når vores frihedsrettigheder bliver indskrænkede. Kald mig paranoid, men fremtiden er sgu dyster. Vi bliver nødt til at sige fra og kræve at Staten overholder de rettigheder, demokratiets forkæmpere i fordums tid tilkæmpede sig. Det er ikke for sent.

Christian Langballe

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.