Aug
14
2013

Christian Langballe om halal-gate

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

Hereford bull_large 

Medierne har summet (igen fristes man til at sige) med historier om, hvor skrækkeligt det er, at folk uden deres vidende bliver påduttet noget så rædsomt som HALALKØD!!! Muahahahhaaaaa!!!! Syge mennesker på hospitaler, som jo er afkræftede og ude af stand til at værge for sig, får serveret halalkød. Man ser for sig onde sygeplejersker, der konspirerende lusker rundt og sniger halalkød i tarmslyngspatienternes suppe.. Her i agurketiden er ingen skandale for lille til at få selv statsministeren på banen. Og hvad med børnene. De stakkels uskyldige børn må ikke længere få de nærende og utroligt sunde frikadeller i deres børnehaver. Istedet får de HALAL!!! MUahahahahhaa!! 

Halal-gate kører for fuld drøn. DF har igen trukket den gamle halal-cirkushest i manegen. Folk ved ikke engang, at stort set alle kyllinger, der slagtes i Danmark, er halalslagtede. I DF's optik skulle man tro at halalslagtning består af en turbanklædt muslimsk fanatiker, der med vilde onde øjne svinger omkring sig med krumsablen og massakrerer de stakkels umælende kyllinger, der jo alle har haft et godt og dejligt liv i pagt med naturen, og derfor bestemt fortjener at komme af dage på en ordentlig civiliseret (for ikke at sige kristen) måde. Helt ærligt?!?

Det er sgu da meget værre, at de fleste kyllinger har levet et kummerligt sammenpresset liv under deres opfedning, end at en hvidkitlet muslim med hårnet messer et koranvers over 1000 stykker fjerkræ ad gangen. Hvorfor er det ikke historien i stedet?

Hele brølekoret om mærkning af halalkød handler udelukkende om at folk skal have mulighed for at lade deres uvidenhed og fordomme styre dem nede ved køledisken. Ikke en skid andet. "Jamen jeg er krizten og jeg vil ikke zpize kød, zom er velzignet til Allah". Ah shut up stupid. En af de få gode ting ved kristendommen er jo netop manglen på åndsvage spiseregler. Bøffen og kyllingen smager lige godt om kræet har hørt, at Allah er stor eller ej. 

Som glødende ateist har jeg selvfølgeligt svært ved overhovedet at forstå rationalet i at messe religøse tekster til dyrene. Jeg forestiller mig at oksen står der på slagteriet og spekulerer: "Hvorfor helvede læser han koranvers for mig? Jeg jo buddhist. Jeg troede bestemt, at min appelsag kom for. Hvor fanden er min advokat. Jeg er ikke klar til at dø! SMOK!! Så fik den boltpistolen inden den blev blødt ud. 

Jeg er egentlig ret ligeglad med, hvad folk læser op for de dyr, jeg fortærer, så længe slagtningen foregår så humant (hvad fanden er det egenligt for et begreb. Vi slagter på menneskelig vis. Hvor stammer det fra? Menneskeslagtninger???) om muligt.  Hvis bøffen er god, så kan de for min skyld ofre kræet til Lucifer selv. It makes no difference to me. Det, jeg allerhelst så, var, at folk dæmpede sig lidt i deres religiøse harme over dette og hint i det offentlige rum. Prøv lige at hidse jer op om ting som rent faktisk betyder noget. Sådan rigtigt!!! 

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.