jul
22
2013

Christian Langballe om Edward Snowden

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 

edward snowden

I Moskvas lufthavn sidder en helt. En mand, der med sin frihed og måske endda sit liv som indsats trodsede verdens mægtigste nation og afslørede den vidtrækkende spionage, USA har bedrevet mod sine egne allierede og ikke mindst mod helt almindelige borgere i det meste af verden.

En skandale af helt uhyrlige dimensioner. I USA har myndighederne haft travlt med at spinne historien, så Edward Snowden bliver fremstillet som en forræder. Undskyldningen er, at spionagen jo kun var mod ”terrorister”. Problemet er vel bare, at Bush-administrationens yndlings-modus operandi – den med at hvis du ikke er med os, er du imod os – stadig gælder, når det handler om de amerikanske efterretningstjenesters gøren og laden. Det vil sikkert sige, at hvis du ikke mindst en gang om ugen priser USA, eller en af dens mange hemmelige tjenester til skyerne på Facebook, så er du mistænkelig og dermed potentiel terrorist. Alene det, at jeg skriver dette, vil sikkert afføde en lille advarselsmærkat på skærmen hos NSA ved den, der overvåger danske bloggeres farlige holdinger. Notice – blogger Christian Longballs – critical – status red – continue monitoring.

Forleden kunne man læse, at en helt almindelig tysker havde oprettet en fup-event på Facebook, hvor han inviterede folk til at komme ud på en ualmindeligt hemmelig (læs – alle kender dens eksistens) amerikansk base i Tyskland og opleve NSA-spioner i deres naturlige miljø. Fire dage senere dukkede det tyske politi op og afhørte ham på foranledning af det amerikanske militærpoliti. WHAT! THE! FUCK?!?

Edward Snowden har i den grad gjort verden en tjeneste. Alle europæiske lande burde tilbyde ham asyl, apanage, en fast plads ved kongens bord eller noget andet flot. Istedet lod de sig tryne af amerikanerne og tvang den Bolivianske præsidents fly til at lande i utide, fordi amerikanerne mistænkte flyet for at transportere Snowden. Jeg gentager lige. WHAT! THE! FUCK?!? Det er sgu pinligt. Det er fandme også pinligt, at det kun er sydamerikanske lande, der har tilbudt Snowden asyl. De har jo en politisk interesse i at give USA fingeren. Men det var jo for fanden også – og måske endda især europæiske borgere og politikere, der var blevet udspioneret af amerikanerne. Hvorfor lægger vi os så fladt ned på maven?

Edward Snowden har jo ikke forsøgt at udnytte sin fløjtepustning til personlig vinding. Han kunne have solgt oplysningerne til højestbydende. En journalist, som har haft personlig kontakt med Snowden, fortæller, at Snowden omhyggeligt har undladt at offentliggøre dokumenter, som for alvor kunne skade USA.

Det amerikanske system er blevet (og har nok været i årtier) en paranoid organisme, der dyrker hemmeligholdelse og manglen på demokratisk styring. De udvalg i kongressen, der har opsynet med de hemmelige tjenester, er underlagt en udstrakt tavshedspligt, så medlemmerne ikke engang kan råbe vagt i gevær, hvis noget ikke spiller, uden at de risikerer at blive retsforfulgt som landsforrædere.

Det er godt nok betændt. Så folk som Edward Snowden er nødvendige for at løfte sløret for, hvad der rent faktisk foregår, når vores ”venner” lytter med.

Oh and by the way. NSA – screw you!

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.