Jun
11
2013

Christian Langballe om Forenede Demokrater

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Nye demokrater

Forenede Demokrater. Det lyder næsten som et fiktivt parti fra en tv-serie som Borgen. Men forleden kunne man i pressen læse, at forsmåede lærere, som i frustration over venstrefløjens fremfærd under den nuværende regering og som følge af den nyligt overståede lærerkonflikt, havde stiftet et nyt parti. Jo jo, man havde jo hørt nogle rygter allerede under lærerkonflikten - men nu var partiet stiftet.

Grundlaget er vistnok en utilfredshed med venstrefløjens (minus Enhedslisten) ekskurs væk fra de klassiske socialdemokratiske dyder. En utilfredshed som man vist roligt kan konkludere, deles af temmeligt mange typiske ventrefløjsvælgere. For når nu Soc.Dem brænder samtlige broer til deres kernevælgere. Nu hvor SF stadigvæk er i frit fald (måske) og selv Radikale vælgere er begyndt at tvivle - hvor skal man så vende sig hen? En del af SF vælgerne er tydeligvis diffunderet over til Enhedslisten. Men det spring virker nok lige stort nok på mange klassiske Suck-Dem vælgere. Der kan med andre ord nok godt siges at være et behov for et centrum-venstreparti, som hylder mere klassiske dyder. 

Spørgsmålet er blot, om sådan et nyt parti overhovedet har en chance? Hvis man ser på nyere dansk politisk historie, så kan eksemplet Ny Alliance tjene som skrækeksempel på, hvor svært det egentligt er at starte et nyt parti. De havde jo alle de rigtige forudsætninger. Tre forholdsvis kendte og relativt populære politikere. En folkestemning, der i den grad hyldede Gitte Seebergs "Nok er nok" retorik. Men enhver med lidt historisk hukommelse eller bare en erindring om Guldbrandsens "Dagbog fra midten-film" vil genkalde sig præcist hvor svært, det er at holde styr på tropperne og skabe den nødvendige partidisciplin, der skal til. Jovist blev Ny Alliance omdannet til Liberal Alliance, men det partis sjæl må vist siges at ligge milevidt fra intentionerne bag den oprindelige ide.

En samling forsmåede lærere, der stifter et parti i protest, vil nok ikke have mange chancer overfor de etablerede partiers spinapparat. Uden erfarne politikere til at kæmpe kampene i medierne er det næsten en sisyfosopgave at få sådan et parti kørt i stilling. 

Alligevel vil jeg gerne kvittere for initiativet. For noget må ske. Glidebanen på vej mod et de facto teknokrati må bekæmpes med alle demokratiske midler. Det skylder vi os selv.

Christian Langballe

Kommentarer  

 
+1 #6 C. Langballe 20.-06.-2013 14:15
Tak for de rosende ord. Jeg brøler fra sidelinjen lidt endnu :-) Det er fascinerende at følge med i bestræbelserne med at stable partiet på benene. Jeg er stadigvæk overbevist om, at manglen på erfarne politikere kommer til at blive en problemstilling , partiet kommer til at slås med - både i forhold til at komme igennem i medierne, når nyhedens interesse har lagt sig - og i forhold til at kunne holde skansen, når partiets politikere forhåbentligt engang står overfor andre politikere i debatter rundt omkring. Hvis de vejrer det let offer, så kræver det et ekstraordinært talent at virke overbevisende, hvis man ikke har erfaring. Men held og lykke med det. Jeg følger interesseret med. Kh C. Langballe
Citater
 
 
+1 #5 Kim Jensen 13.-06.-2013 15:47
Tak for omtalen Christian :-)
Om det lykkes er jo op til vælgerne. Der er rigtig mange der leder efter en erstatning for regeringspartie rne... det mener vi at være. Sjovt nok du nævner spinmaskineriet - det tror jeg også folk er grundigt træt af. Det er vi ihvertfald. Vi siger hvad vi gør og mener - og vi gør som vi siger.
Hvis nogen vil læse mere så kig ind her:
http://www.forenededemokrater.dk/
Citater
 
 
+1 #4 Thor Clasen Jonasen 13.-06.-2013 09:59
Hej Christian

Du ku komme ind og være med i stedet for bare at brøle fra sidelinjen. Du må gerne ;)
Citater
 
 
+1 #3 Vivi Borgen 13.-06.-2013 09:20
Kære Christian Langballe
Tak for omtalen. Vi i Forenede Demokrater tror netop, at det er en styrke, at vi ikke er kendte levebrødspoliti kere med en spindokter til at indspille automatsvar. Vi tror på, at demokratiet lever bedst, hvis folket høres og kan identificere sig med politikeren.
Vi er ikke kun lærere i partiet. Rigtig mange andre faggrupper ønsker demokratiet styrket. Mange hilsner fra landsformanden for Forende Demokrater.
Citater
 
 
+1 #2 lars 13.-06.-2013 05:39
Jeg er overbevis om at det ikke bliver et problem at starte et nyt parti, og komme på tinge, borgere her i landet er som jeg træt af spin-politikkere-som-klæber-sig-fast-til-pinden (ikke Søren ) :lol: så alle jer som vil have muligheden for at bringe DK, tilbage til de rigtige demokratiske dyder.
tilmeld dig og gør din indflydelse gældende.
og tak til Langballe for at starte denne debat med sit indlæg,
Citater
 
 
+1 #1 Britta 12.-06.-2013 15:40
Du har ikke gennemlæst kriterierne for det nye parti. Jo det er en lille gruppe lærere der kastede tankerne i luften, og ingen tvivl om at skolekonflikten gjorde sit, men det er en broget skare der deltager og har deltaget i arbejdet omkring partiet. Det er både selvstændige, læger, håndværkere, førtidspensioni ster,studerende og mange, mange flere. Og vi ved godt at det er svært, men med den retning dansk politik har i dag, er nogen nødt til at gøre noget. Og det er det vi forsøger. Vi kan ikke stiltiende bare kigge på at vores velfærdssamfund ødelægges. Vi tror på at det lykkes, ellers skulle vi ikke have været gået i gang.
Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.