Maj
29
2013

Christian Langballe om nye statsborgere

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Thulle

Tænk sig engang. Dansk Folkeparti har lavet en annonce, som på alle måder reflekterer, præcist hvor usympatisk og perfidt et parti de er. Jeg taler selvfølgelig om den verserende sag, hvor næsten 700 nye danske statsborgere bliver hængt ud, fordi en på listen bliver overvåget af PET. I Dansk Folkepartis forvredne optik er det jo det samme som at vedkommende render rundt med krumsablen svingende over hovedet, dynamitbæltet om livet og en sæt burkaer, som alle kvinder i nærheden skal proppes i.

Virkeligheden rummer måske en anelse flere nuancer, end Dansk Folkeparti er i stand til at fatte. For eksempel, så har det vist sig idag, at en person på listen er et to-årigt barn. Flot gået Dansk Folkeparti. Flot at kæde et to-årigt barn sammen med trusler mod Danmarks sikkerhed. Jeg tænker, at en langsomt startet klapsalve næsten er på sin plads her? Kristian Thulesen-Dahl forsøgte ellers i TV-Avisen igår at spinne den tydeligvis dårlige ide til at blive et spørgsmål om, at det skam var regeringen, der var skyld i, at disse næsten 700 uskyldige mennesker blev kædet sammen med trusler mod rigets sikkerhed, fordi listen over nye statsborgere jo ligger frit tilgængeligt på folketingets hjemmeside. Hallo? Der er fandme langt fra at en liste, der glædestrålende bekendtgør at vi er blevet beriget med 700 nye dejlige statsborgere, partout skal misbruges i en omgang politisk plat fra et afstumpet parti. Thulle så nu heller ikke 100 procent overbevisende ud, da han forsøgte at overbevise Kim Bildsø og den danske befolkning om, at det skam var helt iorden at hænge uskyldige mennesker ud, fordi PET overvågede en enkelt fra listen.

Og nu hvor vi er ved den del af sagen, så er det eddermame også betændt. Dansk Folkeparti har tit travlt med at harcelere over andre landes mangel på retssikkerhed. Måske skulle de lige feje for egen dør først. At en person bliver overvåget af PET er ikke ensbetydende med, at vedkommende er skyldig i noget som helst. Historien har jo vist, at en stor del af den danske politiske venstrefløj tidligere er blevet overvåget. De var bare røde. Det var ikke engang ulovligt dengang. PET overvåger sikkert også folk som kommer i bestemte moskeér og har en fætter, der er venner med en, som måske engang har været til bryllup med en kusine, hvis onkel måske havde boet på samme hotel som Osama bin Ladens lillesøsters venindes mors grandfætters kone, som i øvrigt hed Bente og boede i Brønshøj. Måske skulle Dansk Folkeparti lige tage at knappe kysen og slappe lidt af.

Klaphatte!

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.