Maj
10
2013

Christian Langballe om tynde hotelvægge

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Vandretur ved Hotel Faaborg Fjord

Jeg er netop hjemvendt fra et dejligt hotelophold på Hotel Faaborg Fjord. Hotellet er et firestjernet hotel, som tydeligvis bliver brugt til både forretning og fornøjelse. Vi havde fået et dejligt lyst værelse, og besluttet os til at spadsere en tur ,inden vi indtog en kold dejlig fadøl på hotellets solbeskinnede terrasse. Livet var skønt ved Faaborg Fjord.

Efter fadøllen indtog vi et aftensmåltid i hotellets restaurant, som bestemt er godkendt omend en anelse (læs meget) til den dyre side, når man tager køkkenets opfindsomhed i betragtning. Men dette blogindlæg skal ikke udvikle sig til en anmeldelse af Hotel Faaborg Fjords restaurant, men nærmere om hotellets mangel på lydisolering på værelserne. Da vi mætte og udmattede efter en dejlig dag med kunst på Trapholt og vino til maden lagde os til at sove, ville skæbnen, at vores naboer i værelse 307 tydeligvis havde mindre uskyldige motiver for deres hotelophold. 

Klokken var midnat, da jeg blev vækket af en sælsom lyd. En underlig højfrekvent klynken ikke ulig den lyd, jeg forestiller mig en liderlig søløve udstøder som parringskald. ÅÅH-iiHH, ÅÅH-iiH, ÅÅH-iiH!!! Jeg rystede søvnen af mig og forsøgte at lokalisere lyden. Måske var søløven i vanskeligheder og havde brug for min assistance? Pludselig blev søløvelyden iblandet en dyb mandestemme, der kommanderende nærmest råbte: "AAARRHGG-JAAHHH SKATTER, AAARRHGG-JAAHHH SKATTER, AAARRHGG-JAAHHH SKATTER!!!" Det stod da tydeligt for mig, at sandsynligheden, for at vi havde en søløvedomptør som nabo, nok var forsvindende lille, og at jeg måtte indse, at et liderligt par var i færd med at dele et tydeligvis yderst intimt øjeblik med os. 

Hun var ikke en skriger. Det kan man ikke sige. Nærmere en form for højklynker. Og han tog virkeligt rollen som maskulin mand på sig. Godt nok tilsiger litteraturen, at manden som oftest nøjes med at grynte under coitus, og det (stadig i følge litteraturen) er kvinden, som er den mest talende part. Jeg kan oplyse, at rollerne i dette tilfælde var byttet om. Manden i værelse 307 var utroligt snakkesalig, mens kvinden nøjedes med at udstøde rytmiske ÅÅÅH-iiHH lyde. Samlet set varede parrets intime broadcast en times tid. Afslutningen kom da manden stoppede sin snak og brølede AAAARRRGGGHHHHUUUUHHHHHHGGGGHHEHHEHHHEEEEHHHHHHUUUHHAAAAAHHHHH. Min kone bemærkede tørt i mørket ved siden af mig: "Nå? Så fik det da vist en ende!"

Resten af natten forløb uden yderligere søløve-lyde, men en tak skal lyde til parret i værelse 307 på Faaborg Fjord Hotel for at de ville dele en så smuk og tydeligvis kærlighedsfyldt oplevelse med os.

Til morgenmaden kunne jeg ikke lade være med at spekulere på, hvem der mon havde taget ophold på værelse 307? Var det mon det ældre ægtepar, som sad ved bordet ved siden af og ganske givet stadig havde kærligheden i behold? Var det mon det meget konservativt klædte par i slutningen af 30'erne, hvor kvinden trods sin kønhed klædte sig virkeligt kedeligt - det stille vand kan rumme uanede dybder - sikkert også i sengen? Var det om heavyrockeren med sin afskårne t-shirt - nej, det ville sgu være for klichefyldt. Jeg måtte indse, at jeg nok kun ville havde parrets auditive udskejelser som mit minde.

Christian Langballe

Kommentarer  

 
0 #1 Klaus Garde Nielsen 12.-10.-2013 01:23
Fantastisk be-skrivelse ;-) tak for den......
Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.