Maj
06
2013

Christian Langballe om musikere

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

spot

Jeg kender mange skønne mennesker, der kan puttes i kassen "musiker". Alle folk som jeg har stor agtelse for. Jeg har jo endda selv engang klassificeret mig som musiker, da jeg i tidernes morgen var forsanger i et band. Så jeg ved, hvad jeg taler om. Nu har jeg jo tilbragt en forunderlig weekend som frivillig videofotograf på årets SPOT-festival. Der fik jeg bekræftet noget, som jeg faktisk har gået og tænkt på længe. Musikere er virkeligt ikke ret gode til at rose hinanden!

Jeg kan huske det fra min tid som forsanger. Vi var jo ret fede. Det siger sig selv. Og det der andet band, som så godt nok var pisse-irriterende-populære-blandt-tøserne var da bare totalt poppede. Vi lavede jo kunst. Hvad vidste de om det. Så skidt med at alle sang med på deres sange (som faktisk var ret ørehængende). Vi spillede for vores egen skyld og ikke for noget så megabanalt som tøsernes anerkendelse. Altså jeg ville sgu egentlig gerne have tøsernes anerkendelse - men vi var rockmusikere. Ikke slaver af poppens skiftende luner. Så det der med af rose de andre for, at de faktisk formåede noget, som mange bands in spe ikke formår - nemlig at lave noget, som rammer en nerve hos publikum, lå os ret fjernt. Og hvis et af de andre bands i byen spillede funk, så var hånen ikke til at tage fejl af. Helt berettiget skal det så lige siges. Funk giver ingen mening. Funk er fandme for selvfedt. "Se lige hvor fedt jeg kan spille den her slagbas i min batikindfarvede t-shirt med afklippede ærmer...as if!!!" 

Nå men lørdag aften på SPOT gik vi ud for at lave en hurtig Voxpop om, hvad folk havde hørt på festivalen, og hvad der havde været fedt. På SPOT skal man tilsyneladende virkeligt gøre sig umage for ikke at finde en musiker at interviewe. Så vi rendte ind i den ene musiker efter den anden, som med et blasert "nej jeg har ikke lyst til at fortælle, hvad jeg har hørt ,der var fedt (underforstået - ud over min egen koncert naturligvis)" ikke ville rose de andre. Det forstår jeg ikke (Der var vist ingen funk-bands) Ens eget produkt bliver vel ikke ringere af, at man udtrykker en begejstring for hvad andre laver?

Så herfra skal lyde en opfordring til verdens musikere om at rose hinanden noget mere (så længe det ikke er funk! - funk giver nemlig lammere!)

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.