Feb
15
2013

Christian Langballe om hestekødslasagne

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

6580261 460s 

Jeg forstår ikke helt hvad hestekødsskandalen rent faktisk går ud på? Hestekød er ikke farligt. Nogle anser det for at være en delikatesse. Det skulle endda være en smule sundere end oksekød pga manglen på urinsyre. En hestekødsafficionado citerede forleden i fjernsynet statistik, der viste, at for 50 år siden spiste danskere i gennemsnit 5 kilogram hestekød om året. Men I get it. Penny-tøserne har overtaget verdensherredømmet. Heste er et no-go-spisedyr.

Alligevel må jeg erkende, at forargelsen over at hestekød har sneget sig ind i færdig-lasagne er mig en gåde. Okay måske er hestekødet inficeret med medicinrester, hvilket er en god grund til at være bekymret (jeg så også det afsnit af Borgen). Men det er jo ikke den problematik, som skandalen har kørt på. Nej det er HESTEKØDET i lasagnen, der er skandaløst. Hvis man lige træder et skridt tilbage og tænker over sagen, så er man forarget over at nogen gangstere har byttet noget skod-kød ud med noget andet skod-kød i en skod-færdigret? Hvis man har lyst til færdig-lasagne, har man så ikke allerede foretaget et bevidst valg om at kaste sig i de rædsomme kulinariske oplevelsers afgrund, som diskvalificerer enhver kritik af produktets kvalitet? Færdiglasagne er elendig føde i forvejen. Det bliver ikke væsentligt ringere af, at oksekødet er byttet ud med hestekød. 

Jeg har i særdeleshed ikke forstået hele "heste-er-vores-venner-og-derfor-må-vi-ikke-spise-dem" argumentet. I Kina spiser de jo som bekendt hunde. Nogle steder spiser man insekter. Kanin er også en glimrende spise. Jeg kan da godt forstå, at Heste-Helene henne fra rideskolen har det svært, hvis hun skulle sætte tænderne i Golden Arabian von der Schlechtenstein III (heste har virkeligt åndsvage navne), men en dejlig bøf direkte fra slagteren er jo noget andet. Smågrise er da også nuttede. Men de smager jo skønt, når det nogle måneder senere bliver tilberedt med sprød svær og en lækker sauce kogt på stegeskyen med rosmarin. Same shit.

Det bedste ved skandalen er nu alligevel de Findus-jokes, der har floreret på Facebook. Billedet er en af dem. Det er da mageløst.

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.