Jan
20
2013

Christian Langballe om slips

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Krawaty

Slips er på alle måder en komplet idiotisk beklædningsgenstand. Den tjener intet formål ud over at være til pynt. Det er rædsomt ubehageligt at bære. Hvis en ninja angriber en, kan man være sikker på, at man vil blive kvalt i det. Det er også næsten umuligt at binde. I hvert fald for en flipper som mig.

Ja, du kan jo næsten regne ud, at jeg inden længe står i en situation, hvor slips forventes. Nej, jeg skal ikke til jobsamtale, forretningsfrokost hos Mærsk på Esplanaden eller i audiens hos Dronningen. Jeg skal danse Les Lanciers til skolens årsfest. Jeg er blevet budt op - og har naturligvis takket ja. Jeg har endda ladet mig fortælle, at jeg i år er endt i Rektor-quadrillen. Det stiller jo nogle krav til min påklædning. Jeg kan nok ikke troppe op i min brune nålestribede habit, som giver mindelser om mit bryllup og Al Capones Chicago. Imidlertid er min Rektor altid ulasteligt klædt og Rektor-quadrillen er jo toppen af poppen inden for quadriller. Så jeg må ud og shoppe et nyt dress. Spørgsmålet er blot, om jeg kan undgå det forbandede slips. 

Butterfly er selvfølgelig en mulighed. Som beklædningsgenstand er den naturligvis ligeså fjollet som slipset. Måske endda mere fjollet. Det er jo ikke for ingenting, at nogle kalder butterfly'en en charmepropel. Et fjollet tilnavn til en fjollet beklædningsgenstand. Jeg føler mig ligeså stranguleret iført en butterfly som et slips. Men butterfly'en har et enkelt forsonende træk. Den placerer sig ikke skævt og fjollet ned ad maven, hvis man som mig har pakket kufferten til atomvinterens trængsler. Et skævt slips på en velpolstret bug er bare en visuel forbrydelse. Der er propellen dog mere diskret. Der er også langt mindre for en ninja at få fat i, hvis angrebet skulle komme.

Christian Langballe

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.