Jan
07
2013

Christian Langballe om nytårstaler

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 statsministeren

Jeg elsker en god tale. Når man virkelig kan mærke, at Cicero ikke har levet forgæves, så er det en sand fornøjelse at høre en tale. Men nogle gange føler man nærmest, at man bliver voldtaget retorisk. Når en tale er så gennemkomponeret på den manipulerende måde, at man nærmest føler væmmelse. Sådan havde jeg det lidt, da jeg hørte Dronningens og Statsministerens nytårstaler.

For at starte med Dronningens robotagtige fremførelse af nogle ting, som hun nok dybest set ikke aner en fløjtende fis om, så var det godt nok sølle. Jeg er ikke helt sikker på, hvad formålet med den tale efterhånden er? Udover et fikspunkt for danskerne for hvornår det er passende at begynde drukgildet og æde torsken. Jeg har troligt set (og hørt) Dronningens nytårstale de sidste mange, mange år. Og jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad hun egentlig har sagt mig? Bevares, jeg er da slet ikke i tvivl om, at hun er et behageligt menneske, som har en holdning til sin rolle og sit folk. Men når nu hendes tale i det store hele skrives og/eller godkendes i Statsministeriet, så mister det ligesom sin glans. Hvor fedt er det at være dronning, hvis man ikke engang må skrive sin tale selv? Royalister vil måske hyle op om, at hun da kan tilføje sit eget særpræg. Det med "de dumsmarte bemærkninger" bliver altid fremhævet. Men hvor mange år er det lige siden? Facebook og Cyberspace er bare ikke nok til at få mig med på den galej. Misforstå mig ret. Jeg er egentlig ret ligeglad med kongehuset. Så længe de ikke laver rigtige skandaler, så er de 50 millioner jo et greb i lommen for et velhavende samfund som vores. Men næste nytårsaften tror jeg simpelthen, jeg begår civil ulydighed og springer Dronningens Nytårstale over. 

Til gengæld er Statsministerens nytårstale langt mere interessant...i princippet. Jeg har tidligere forsvaret regeringen Helle Thorning Schmidt. Min begejstring for projektet er dog kølnet lidt. Hendes nytårstale var en af de der fornærmende overkalkulerede retoriske voldtægter, som jeg indledte med. Jeg er sgu ligeglad med, om hun havde drejeskivetelefon i sit barndomshjem. Eller om hun under oliekrisen vadede rundt på Gammel Køge Landevej. Jeg ved ikke engang, hvor den landevej ligger. Jeg ved godt, at en Statsminister ikke kan løse landets problemer i et snuptag. Men når nu man har hele nationens opmærksomhed i 15 minutter, så kunne man måske være en anelse mere dristig i sine udmeldinger. Det er som om Soc.Dem har mistet nosserne. Som om angsten for at sige noget upopulært har lammet dem. En lammelse som vel egentlig har varet i snart 12 år? Samtidig kan de se på de Radikale, som jo hele tiden siger, hvad de mener og ikke ligefrem skræmmer nogen væk (andre end dem, de alligevel ikke vil have ind i folden), at de har succes. 

Med undtagelse af regeringens nye komplet idiotiske opgør med lærernes arbejdstid, så synes jeg egentlig, at regeringen har gjort det ok. Ikke prangende, men ok. En ordentlig nytårstale, der havde vist handlekraft og dristighed, ville sgu have klædt hende Helle T (mindst ligeså godt som den overdrevent symbolske røde kjole, hun havde på).

Christian Langballe

Billedet er et screendump fra Youtube.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.