Tolerance

"Vi skal vise respekt for andre menneskers særpræg. Vi skal ikke spørge, hvad de kan lære af os, men hvad vi kan lære af dem."

Nysgerrighed

"Tænk sig engang hvad kulturel mangfoldighed kan bidrage til vores samfund. Hvem siger, at det er os, der har set lyset? "

Åbenhed

"Vi lærer kun noget om os selv, ved at spejle os i andre. Derfor er et åbent sind en nødvendighed, hvis vi vil udvikle os som et positivt samfund."

Fremtid

"Enhver, som mener, at lukket selvtilstrækkelighed er nøglen til vores fælles fremtid, er blind for de vidunderlige muligheder en åben og positiv livsindstilling medfører."

Maj
12
2014

Christian Langballe om konfirmation

 

 kirke

Konfirmation som koncept er lidt uforståeligt for mig. Ja, det er dåb sådan set også. Hele konceptet med, at den omnipotente verdensskaber skulle interessere sig det mindste for, hvorvidt en unge har fået pladsket noget vand i krydderen og derefter 14 år senere siger, at vedkommende forsager djævelen og så videre, er sgu lidt langt ude. 

I gamle dage var det jo mega vigtigt. Hvis man ikke var døbt og så hændte at skride i svinget, så måtte man ikke blive begravet i indviet jord...og ens sjæl var for evigt fortabt. Virker det ikke en anelse småligt, når nu ham Gud skulle forestille at være almægtig? Burde han egentlig ikke kunne frelse ens sjæl uanset? Hvorfor er det vigtigt for et så magtfuldt væsen, at folk sådan højlydt erklærer deres tro? Sidder han deroppe på skyen og bliver pigesur?

Man kan lige forestille sig scenen ved perleporten. En sjæl, som måske kom på andre tanker og derfor valgte at udelade konfirmationen, står og banker på. (Perleporten er sgu også lidt fesent. Hvordan kan fundamentalistiske kristne være i mod homoseksuelle og så tro på at Vorherre har en port besmykket med perler? Sådan en gud kan sgu da umuligt have noget imod regnbuens børn.) Nå, men Sct.Peder kommer ud. Den ukonfirmerede sjæl står med hatten i hånden. Peder slår alvorsfuld op i bogen. "Du har da sådan set opført dig meget fornuftigt....men hør, hov?!? Du lod dig bare totalt overhovedet ikke konfirmere. Zådan nogle snyltere kan vi zandelig ikke have rendende herinde. Du kan gå ad helvede til....det er ned ad trappen og til højre"

What? Hvorfor er det vigtigt? Jeg ved ikke, om nogen har undersøgt det, men det virker sådan set ikke usandsynligt, at nutidens konfirmander ikke giver fem flade ører for hverken kristendom, Vorherre eller kirken for den sags skyld. Udsigten til en masse skejser kan sgu få de fleste til at lade sig omvende. De fleste. Der skulle nu ret mange dineros på bordet før jeg sprang til. Så hvis det er vigtigt for Vorherre, den almægtige, så må han sgu hoste op.

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.