Tolerance

"Vi skal vise respekt for andre menneskers særpræg. Vi skal ikke spørge, hvad de kan lære af os, men hvad vi kan lære af dem."

Nysgerrighed

"Tænk sig engang hvad kulturel mangfoldighed kan bidrage til vores samfund. Hvem siger, at det er os, der har set lyset? "

Åbenhed

"Vi lærer kun noget om os selv, ved at spejle os i andre. Derfor er et åbent sind en nødvendighed, hvis vi vil udvikle os som et positivt samfund."

Fremtid

"Enhver, som mener, at lukket selvtilstrækkelighed er nøglen til vores fælles fremtid, er blind for de vidunderlige muligheder en åben og positiv livsindstilling medfører."

Feb
13
2013

Christian Langballe om Valentinsdag

 

553px-Valentines Candy

Gæt engang, hvad jeg synes om Valentinsdag? Jeps, du har helt og aldeles ret. Jeg har altså ikke brug for en importeret undskyldning for at give hustruen blomster. Valentinsdag er i samme kategori som mors dag, fars dag, altså noget nogle driftige amerikanere har opfundet for at sælge flere blomster. Give me a break will you???

Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg er så mavesur og gammel, at jeg ikke under folk ude i det ganske land at få blomster. Blomster er da utrolig dejlige. Nogle af de bedste reklamer, er da dem fra Interflora. De er godt nok fulde af løgn, men de er sjove og søde. Ingen kvinder ville acceptere, at garderobeskabet er blevet samlet forkert, blot fordi de har fået blomster for nylig. Men man vil vel gerne holde fast i en feberdrøm om at det kunne være sådan. 

Jeg synes, at blomstergivning skal være spontant. Man punkterer på vejen hjem lige ud for en blomsterforretning, ens mobil er løbet tør for strøm, og så synes man ikke man kan være bekendt at låne blomsterkonens telefon uden lige at købe en buket med hjem. Det er da spontanitet. 

Jeg har en indgroet mistro mod lemmingeeffekter. Bare fordi alle andre gør det, betyder det jo ikke, at jeg skal. Jeg kan skam godt værdsætte min hustru, min mor eller far uden at bidrage til storkapitalens massehysteri. Så mit forslag er, at folk bestemt skal give hinanden blomster eller hvad de nu har lyst til at begave hinanden med, sålænge de gør det af oprigtig lyst og ikke fordi kalenderen siger 14 februar.

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - læs mere om rettigheder her

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.